Sådan fungerer en bilmotor – en enkel forklaring

Du har sikkert hørt, at motorhavari kan blive en virkelig dyr affære. Men ved du egentlig, hvordan motoren i din bil fungerer – og hvad den rent faktisk består af?

At forstå de grundlæggende principper for, hvordan en motor fungerer, kan hjælpe dig som bilejer med at passe bedre på bilen, opdage problemer i tide og undgå unødvendige reparationer.

Motorblok, topstykke og oliesump – motorens tre hoveddele

Motoren består af tre hoveddele:

• Motorblokken – selve ”kroppen” på motoren, hvor forbrændingen sker.
• Topstykket – sidder øverst på motoren og indeholder ventilerne.
• Oliesumpen – sidder længst nede og opsamler motorolien.

I disse dele findes der en masse komponenter, som skal samarbejde perfekt, for at motoren kan fungere. Derfor er det vigtigt med regelmæssigt vedligehold.

Nogle eksempler på ting, du bør være opmærksom på, er udskiftning af tandrem eller taktkæde samt udskiftning af motorolie og oliefilter

Sådan fungerer en bilmotor – trin for trin

De fleste benzin- og dieselbiler har en såkaldt firetakts forbrændingsmotor. Det er en motor, som konverterer energien i brændstoffet til bevægelse, så bilen kan føre dig fremad.

Her får du en forenklet forklaring:

• Cylinderne – motorens hjerte. I motorblokken findes der adskillige runde huller, såkaldte cylindere. De fleste biler har fire cylindere, nogle har dog flere.
• Stemplerne – skaber bevægelsen. I bunden af hver cylinder sidder der et stempel. Ovenpå cylinderen sidder topstykket, som slutter tæt til cylinderen og indeholder ventiler.
• Forbrændingen – her skabes motorkraften. Benzin eller diesel blandes med luft og føres ind i cylinderne. Blandingen antændes af et tændrør (i benzinmotorer) eller af et højt tryk (i dieselmotorer), hvilket udløser en eksplosion. Det tryk, som opstår, presser stemplet ned.

Fra stempel til hjul

Stemplet sidder fast i en såkaldt plejlstang, som igen driver krumtapakslen. Krumtapakslen drejer, og denne bevægelse overføres via gearkassen ud til hjulene. Dette sker utroligt hurtigt – stemplerne bevæger sig op og ned flere tusinde gange i minuttet!

Ventiler og knastaksel – styrer gennemstrømningen

For at motoren skal kunne fungere, skal der ledes den rette mængde luft og brændstof ind – og udstødningsgasserne skal ledes ud. Dette styres af ventiler, som sidder i topstykket. Ventilerne åbnes og lukkes af en eller flere knastaksler. Disse drives igen af krumtapakslen via en tandrem eller taktkæde. Det er derfor meget vigtigt, at tandremmen udskiftes i henhold til bilens serviceinterval. Hvis den går i stykker, kan hele motoren blive beskadiget.

De fleste biler i dag er såkaldte firetakters. Det betyder, at motoren arbejder i fire forskellige trin

Indsugningsfasen – når stemplet bevæger sig fra det øverste dødpunkt, og indsugningsventilen er åben, suges brændstof-luftblandingen ind i cylinderen.

Kompressionsfasen – når stemplet bevæger sig opad i cylinderen, komprimeres brændstof-luftblandingen. Brændstof-luftblandingen antændes af et tændrør, netop som stemplet når det øverste vendepunkt/dødpunkt.

Forbrændingsfasen – stemplet går fra øverste til nederste punkt, og både indsugnings- og udstødningsventilerne er lukkede. Den antændte brændstof-luftblanding presser stemplet nedad på grund af trykket i cylinderen og udfører et mekanisk arbejde med en lineær bevægelse, som ved hjælp af plejlstangen omdannes til en roterende bevægelse i krumtapakslen.

Udstødningsfasen – stemplet bevæger sig fra det nederste til det øverste vendepunkt, udstødningsventilen er åben, og indsugningsventilen er lukket. Forbrændingsgasserne (udstødningsgasserne) presses ud. Indsugningsventilen begynder at åbne sig, inden det øverste vendepunkt nås, og udstødningsventilen lukkes. Øjeblikket, hvor begge ventiler er åbne, kaldes overlapning.

Elektriske motorer

En elektrisk motor fungerer på en anden måde end en forbrændingsmotor, da der ikke kræves brændstof for at frembringe den mekaniske bevægelse. I stedet forvandles den elektriske energi til bevægelsesenergi.

De fleste elmotorer har to vigtige dele:

Statoren – den faste og stationære del, og rotoren – den bevægelige del. 

Selve funktionen i elmotoren går ud på, at der tilføres elektrisk energi til statoren, som igen udnytter denne energi til at skabe et magnetfelt. Statorens kraftfelt påvirker også rotoren, sådan at der også opstår et magnetfelt i denne.

Det er dermed samspillet mellem disse to kraftfelter, der får rotoren til at dreje og frembringe den mekaniske bevægelse.

Læs mere om, hvordan vores forsikringer kan giver større tryghed for dig som bilejere.